Lokalråd 5700vest
Vores geografiske placering er umiddelbart vest og nordvest for Svendborg by. Området har en smuk beliggenhed ved Svendborgsund, skov og mark, landsbyer og kirke. Vi har også skole og idrætsfaciliteter, en Dagli’ Brugsen samt let industri. Området dækker Egense, Hvidkilde, Lehnskov, Rantzausminde, Ryttermarken, Skovsbo, Tankefuld og Vesterrøn. Det er et aktivt område med mange foreninger og ildsjæle. Se gerne mere om de lokale idrætsforeninger og andre foreninger her på hjemmesiden.
Alle beboere i området er automatisk medlem af lokalrådet.
Bestyrelsen i 5700vest
Lokalrådets bestyrelse fungerer som dialogpart til kommunen og er et talerør for alle. Bestyrelsen er demokratisk valgt på den årlige generalforsamling i maj måned, hvor alle lokale borgere, der er fyldt 15 år, kan stille op.
I vores bestyrelse vægter vi at have fokus på demokratiske processer i forhold til udviklingen i vores område. Det betyder bl.a., at vi fungerer som høringspart i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, ligesom vi gennem vores hjemmeside og facebookside gør opmærksom på planer og mulighed for at lave høringssvar.
Vi inviterer politikere fra Plan- og Lokalsamfundsudvalget (og evt. andre fagudvalg) til dialogmøder om emner, som beboere i området er optaget af.
Vi understøtter udvikling i området gennem processen med udvælgelse af de borgerprojekter, der kan få tildelt midler fra kommunen; de såkaldte borgerbudgetmidler. Læs mere under borgerbudgetter.
Hvem er vi

Lise-Lotte Frisch, Rantzausminde
Jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet i 5700vest for at bidrage til at fremme interessen for vores natur og mulighederne for at øge tilgængeligheden af den uden at øge bilismen i området.
Udover at nyde den grønne del af vores natur sætter jeg som sejler og lejlighedsvis vinterbader især pris på at være tæt på sundet og dermed også faciliteterne på Rantzausminde Havn. Min baggrund er en uddannelse i biologi og kemi fra SDU. Jeg arbejder som uddannelsesleder på Nyborg Gymnasium.
Anders Halling, Rantzausminde
Jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet i 5700vest for at bidrage til mere bevægelse og flere aktiviteter i vores område. Jeg er en aktiv pensionist, der er relativt ny i området (har boet her siden 2022). Jeg er medlem af Svendborg senioridræts bestyrelse og er aktiv i cykling, bordtennis, dans og som vinterbader.
Jeg sætter stor pris på nærheden til naturen og sundet og nyder i den grad at benytte den ny badebro ved Lehnskov strand. Min baggrund er en langt liv med undervisning, forskning og projekter inden for leg, bevægelse og idræt.
Majbritt Kjærulff, Ryttermarken
Svendborg Vest har været min bopæl i over 20 år og jeg værdsætter dagligt vores fantastiske lokalområde. Med båd i Rantzausminde Havn nyder jeg at udforske Sydfyn både til vands, på cykel og til fods. Jeg er stærkt lokalt forankret og var med til at etablere Lokalråd 5700vest, hvor jeg nu sidder i bestyrelsen.
Som cand.mag. i historie med fokus på kulturmiljøer, bygninger og lokalhistorie har jeg i en lang årrække arbejdet i den offentlig administration. Viden og erfaring, som jeg bringer med mig i mit engagement i lokalrådet. Jeg er også medlem af Svendborg Seniorråd og arbejder aktivt for vores kommunes udvikling.
Anne B. Skov, Lehnskov
Jeg har boet i vores område i 25 år og været aktiv indenfor især idrætslivet, hvor jeg har trænet samt siddet i bestyrelsen i hhv. ERI (Håndbold) og i Tankefuld rideklub. I dag er jeg aktiv ved Senior Erhverv Sydfyn, der er et frivilligt nonprofit netværk der hjælper ledige over 50 år i job. Jeg arbejder til dagligt som stålindkøber i Odense og bor i den del af vores område, der er landzone.
Jeg er valgt ind som suppleant her i 2024 og glæder mig til at lære mere om lokalrådets arbejde og forhåbentligt bidrage til et levende og aktivt lokalsamfund, der engagerer sig og tager medansvar for egen udvikling i samarbejde med kommunen og andre interessenter.
Henning Vigsø, Rantzausminde
Alder og civilstand: 67 år og gift med Bente
Erhverv: Konsulent, Kalundborg Kommune
Uddannelse: cand. scient. pol.
Jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet i 5700vest for at sikre de demokratiske spilleregler med høring og inddragelse af borgere. Desuden vil jeg arbejde for mere og sikker bevægelse, flere aktiviteter og mere natur i vores område. I 25 år har jeg været engageret i Egense Rantzausminde Idrætsforening (ERI), heraf 14 år som formand for fodboldafdelingen. Jeg blev på tværs af afdelinger kåret som Årets ERI’er i 2004. Jeg har stor erfaring med at arbejde i og omkring politiske beslutningsprocesser og har altid fokus på, at borgernes stemme bliver hørt.
Lone Milling, Egense
Jeg er opvokset i Svendborg og boet i vest over 30 år. Jeg holder af vores naturskønne område med både sund og skov tæt på og færdes dagligt på cykel, gå ben med mine hunde, eller til hest og jeg nyder også vandet i jolle og kajak. Mit ønske er at bidrage til at vi forsat kan passe på naturen omkring os, gøre den attraktiv at opdage og færdes i for alle, store som små. Desuden at vi kan benytte veje og stier sikkert og forsvarligt.
Jeg er spændt på at blive klogere på lokalrådets arbejde og vil bidrage mit da jeg synes vores fine lokalområde har stor betydning at værne om og hvor vi lokale har mulighed for at få egen stemme ind i hvad der er vigtigt for os. Til daglig arbejder jeg i Demenscenter Sydfyn for nyopdagede med demens og deres pårørende samt pårørenderådgiver/
Habib Deylami, Egense
Mit navn er Habib Deylami. Jeg har boet i Danmark i lidt over 40 år – og af dem har jeg tilbragt 37 år i Vest-Svendborg, som jeg betragter som min faste base og mit hjem. Jeg er uddannet mekaniker og har været selvstændig i mere end 20 år.
I dag er jeg i gang med en mere rolig fase af arbejdslivet, men jeg ønsker stadig at være aktiv og have gode relationer til mennesker omkring mig. Derfor arbejder jeg nu hos Vikingbus, hvor jeg dagligt transporterer børn med særlige behov, kørestolsbrugere og ældre. Det er et arbejde, jeg sætter stor pris på, fordi det skaber mening og nærvær i hverdagen.
Christian Hammerich, Rantzausminde
Jeg er bor I Rantzausminde og bruger flittigt lokalområdet i min fritid, hvor jeg er aktiv med sejlads, fodboldfitness, padel samt gå- og løbeture. Jeg har meldt mig ind bestyrelsen for at blive klogere på hvad der sker i lokalområdet og for at møde mennesker med forskellige interesser.
For mig er det vigtigt, at vi i vores lokalområde til stadighed forsøger at gøre området attraktivt med gode forhold for foreninger og andre lokale initiativer samt god adgang til hav, strand og skov. Jeg er uddannet civilingeniør og arbejder på SDU, hvor jeg underviser ingeniørstuderende i bl.a. samarbejde, produktudvikling og innovation.
Links
Svendborg Kommune
Platform for lokalråd
Svendborg Kommune
Høringer og afgørelser
Svendborg Kommune
Referater og dagsordener
Svendborg Kommune
Byggesagsarkiv
Ulrik Krog Larsen
GRAPHIC DESIGN