Lokalrådet

Lise-Lotte Frisch, rantzausminde


Jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet i 5700vest for at bidrage til at fremme interessen for vores natur og mulighederne for at øge tilgængeligheden af den uden at øge bilismen i området. Udover at nyde den grønne del af vores natur sætter jeg som sejler og lejlighedsvis vinterbader især pris på at være tæt på sundet og dermed også faciliteterne på Rantzausminde Havn. Min baggrund er en uddannelse i biologi og kemi fra SDU. Jeg arbejder som uddannelsesleder på Nyborg Gymnasium.

Flemming Madsen, Skovsbo

 

Tekst følger

majbritt kjærulff, Ryttermarken


Svendborg Vest har været min bopæl i mere end 20 år og jeg værdsætter dagligt vores fantastiske lokalområde. Med båd i Rantzausminde Havn nyder jeg at udforske Sydfyn både til vands, på cykel og til fods. Jeg er stærkt lokalt forankret og var med til at etablere Lokalråd 5700vest. Som cand.mag. i historie med fokus på kulturmiljøer, bygninger og lokalhistorie har jeg i en lang årrække arbejdet i den offentlig administration. Viden og erfaring, som jeg bringer med mig i mit engagement i lokalrådet. Jeg er også medlem af Svendborg Seniorråd og desuden med i følgegruppen på det ny Sofienlund Plejecenter, der er under opførsel i Tankefuld.

Ane-Marie Wibe Rasmussen, Rantzausminde


Tekst følger

Henning vigsø, Rantzausminde


Alder og civilstand: 67 år og gift med Bente.
Erhverv: Konsulent, Kalundborg Kommune
Uddannelse: cand. scient. pol.
Jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet i 5700vest for at sikre de demokratiske spilleregler med høring og inddragelse af borgere. Desuden vil jeg arbejde for mere og sikker bevægelse, flere aktiviteter og mere natur i vores område. I 25 år har jeg været engageret i Egense Rantzausminde Idrætsforening (ERI), heraf 14 år som formand for fodboldafdelingen. Jeg blev på tværs af afdelinger kåret som Årets ERI’er i 2004. Jeg har stor erfaring med at arbejde i og omkring politiske beslutningsprocesser og har altid fokus på, at borgernes stemme bliver hørt.

Christine Hedwig, Wiggers Park


Tekst følger

Habib Deylami, Egense


Mit navn er Habib Deylami. Jeg har boet i Danmark i lidt over 40 år – og af dem har jeg tilbragt 37 år i Vest-Svendborg, som jeg betragter som min faste base og mit hjem. Jeg er uddannet mekaniker og har været selvstændig i mere end 20 år. I dag er jeg i gang med en mere rolig fase af arbejdslivet, men jeg ønsker stadig at være aktiv og have gode relationer til mennesker omkring mig. Derfor arbejder jeg nu hos Vikingbus, hvor jeg dagligt transporterer børn med særlige behov, kørestolsbrugere og ældre. Det er et arbejde, jeg sætter stor pris på, fordi det skaber mening og nærvær i hverdagen.

Christian Hammerich, Rantzausminde


Jeg er bor I Rantzausminde og bruger flittigt lokalområdet i min fritid, hvor jeg er aktiv med sejlads, fodboldfitness, padel samt gå- og løbeture. Jeg har meldt mig ind bestyrelsen for at blive klogere på hvad der sker i lokalområdet og for at møde mennesker med forskellige interesser. For mig er det vigtigt, at vi i vores lokalområde til stadighed forsøger at gøre området attraktivt med gode forhold for foreninger og andre lokale initiativer samt god adgang til hav, strand og skov. Jeg er uddannet civilingeniør og arbejder på SDU, hvor jeg underviser ingeniørstuderende i bl.a. samarbejde, produktudvikling og innovation.