OM ANVENDELSE AF BORGERBUDGET 2023/24

Der er nu afstemning om de lokale udviklingsprojekter i Egense, Rantzausminde, Lehnskov, Skovsbo eller Tankefuld, som er indkommet i processen om borgerbudget 2023/24. Lokalrådet kan på grundlag af afstemningen uddele op til
275.000 kr.
Ikke anvendte midler indgår i puljen for næste runde.

Hvad er et borgerbudget?

Borgerbudgetter er puljer, som er afsat af
Svendborg Kommune, og som borgerne selv kan
uddele til projekter i deres lokalområde. Det er
borgerne selv, der kommer med ideerne og
stemmer om, hvad der skal realiseres. Det er de
enkelte lokalråd, der gennemfører den
demokratiske proces. Således har lokalrådet i
5700 Vest midt i september 2023 afholdt et
borgermøde i forsamlingshuset, hvor borgere
kunne fremlægge og diskutere ideer og forslag til
anvendelse af borgerbudgetmidlerne.
Efterfølgende blev der efter opslag i medierne
indkaldt konkrete forslag. Lokalrådet har vurderet
de indkomne forslag og besluttet, hvilke
projekter, der kan komme til afstemning.
Der er 6 projekter til afstemning. Alle
lokalområdets husstande får hver én
stemmeseddel i postkassen, og du sidder med din
husstands stemmeseddel i hånden.

Sådan stemmer du

Der er opstillet stemmeurner i
– Dagli’Brugsen i Rantzausminde
– SPAR, Wandallsvej
– GG Genbrug, Ryttermarken
Sidste frist for indlevering af stemmesedler er
d. 14. marts 2024

Sådan tælles stemmerne sammen

For at et projekt kan komme i betragtning, skal
det modtage mindst 10 % af de afgivne stemmer.
Projekter modtager støtte i den rækkefølge, de
har opnået stemmer.
Projekter, der søger 0 – 15.000 kr. i støtte, og
som lever op til ovennævnte krav, modtager
100% i støtte.
Projekter, der søger mere end 15.000 kr. i støtte,
og som lever op til ovennævnte krav, modtager
50% i støtte, dog maks. 100.000 kr.
Restfinansiering må skaffes til veje fra fonde og
tilsvarende.
Spørgsmål rettes til info@5700vest.dk

Offentliggørelse af afstemningens resultat

Afstemningens resultat bliver offentliggjort ved
opslag på lokalrådets hjemmeside
www.5700vest.dk og ved opslag i Facebookgruppen ”Det sker i Egense/Rantzausminde” og Facebooksiden “5700vest”